Saturday, February 14, 2009
Én uge til
Min sidste kemobehandling er udsat en uge. Jeg var på Riget i går, og blodprøven viste, at mit immunforsvar er for lavt til at jeg kan tåle kemoen, og så vejer jeg for lidt. Derfor skal jeg vente endnu en uge for at få immunforsvaret op igen, og jeg skal spise alt det jeg orker. Det var ikke lige hvad jeg havde ventet, men efter at have tænkt mig lidt om, er det nok meget godt, jeg kommer lidt mere til kræfter, inden jeg skal ned igen - for jeg ved jo, at kemoen slår benene væk under mig. Så nu snupper jeg en uge mere herhjemme med guldkorn, kakao, flødeskumskager, ckokolade, marcipan, slik, 60 procents oste, kød, supper med fløde og som lægen sagde: "Drik en øl". Jeg fik dog lov til at ændre det til en glas vin, der er masser af kalorier i og det fremmer appetitten. "Skål", siger jeg bare.
Etiketter:
riget
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
4 comments:
Skål og velbekomme:) Holder datoen stadig for scanning og samtale i marts???
Knus
Ja, de datoer holder, heldigvis.
Det er altid ærgeligt når det ikke går efter planen, men de ved jo hvad der er det bedste for dig. Det er trods alt snart til at se en ende på efterbehandlingen.Ha en god uge med mad og drikkelse.
Knus Dorthe
Tænk at SKULLE æde sig et par kilo på sidebenene i alt det forbudte som chokolade, flødeskum, creme fraiche 38 procent, nødder (hov, det er vist sundt), kager og labre larver.
God kamp og knus
PS, Otto, tager han på, eller ser han bare til på sidelinjen
Mere knus fra Margit
Post a Comment