Friday, June 26, 2009

Tykke maver

Tine, Asbjørn og Tilde har været på besøg i dag.
Og der blev målt maver.
Nu er der kun 12 dage til barnebarn nr. 3 kommer
- og vi glæder os.

Tine og Asbjørn er kørt hjem igen.
Tilde er her stadigvæk. Hun ligger inde på madrassen i soveværelset og sover sødt.

I morgen har vi planlagt tur til børnedyrskue på Bregentved.

Nedenfor skal I lige have et par billeder, der (synes jeg selv) illustrerer eftermiddagens aktivitetsniveau meget godt.



Wednesday, June 17, 2009

I mål

Så kom jeg i mål. Mandag fik jeg at vide, at jeg ikke mere har kræft, og tirsdag aften løb jeg over mållinjen i Alt for damernes kvindeløb. 5 km i tiden 36.03. Jeg blev nr. 4401 ud af omkring 7.000 - og i dag skinner solen. Jeg har kun grund til at være glad - og det er jeg:-))))

Monday, June 15, 2009

Dejlig mandag

Det blev en rigtig god mandag den 15. juni 2009. Efter undersøgelsen på Riget fik jeg nemlig at vide, at jeg ser fin ud inden i - og jeg skal ikke komme mere. Det er så fantastisk, og jeg er rigtig glad. Nu skal jeg bare trætheden til livs, - og det kommer jeg også.

Så Otto og jeg nød København, som flagede (for mig?) i solskinsvejr i dag. Vi spiste brunch på Sct. Hans Torv og is ved Utterslev Mose, hvor vi jo i gamle dage ofte gik tur. Hjemme på Tyttebærvej er der blevet spist god mad og drukket dejlig rødvin - og så glæder jeg mig til at løbe over målstregen i Fælledparken i morgen aften.

Sunday, June 14, 2009

Se min fuchsia

Se lige min fuchsia. Er den ikke flot? Jeg tror sørme, jeg skal meldes ind i Fuchsia-foreningen. Som æres- medlem!!

Lidt mere pral: Har lige løbeluntet 6,3 km. Jeg troede slet ikke jeg kunne, fordi mine ben 'værker' - men jeg fik det meget bedre. Så nu er jeg klar til Alt for Damernes 5 km på tirsdag.

Inden skal jeg dog lige til sidste undersøgelse på Riget.
Mandag morgen kl. 9: gastroskopi - bvadr.

Saturday, June 6, 2009

Festtøj

I skal da lige se Otto og mig i vores fine festtøj og i romantiske omgivelser. Anledningen var Leslie og Jakobs bryllup i Ålestrup den 30. maj - et fantastisk bryllup, som vi fejrede i Leslies mors have/park.

Siden har vi oplevet en masse. Været på pinsebesøg i Mørke og holdt 3 feriedage på Læsø. Men det må I høre om en anden gang - ligenu fordøjer vi alle indtrykkene. Otto på sofaen og jeg ved computeren.