Monday, July 30, 2007

Sommerblomster





Er de ikke fine, vores sommerblomster?
Hortensia, flittigliser og sommerfugleblomst.
Et sjældent syn i vores have - værd at vise frem.









Tuesday, July 24, 2007

Turister

Nu er Paula og Grendel taget videre til Hedehusene, så her er meget stille. I går var de i Ringsted, og shoppe og spise sammen med Dorthe. Senere kom Tilde, som de slet ikke kunne lade være - men hun er også lækker.
Tine, Tilde og jeg kørte Asbjørn den lange vej til ølejren på Røsnæs. Og her ventede Lotte, jubiiiii.
Vi blev taget rigtig godt imod, alle hilste og ville gerne snakke. Vi blev budt på kaffe og nybagte boller med ost og smør - og så skinnede solen fra en skyfri himmel. Da Tine, Tilde og jeg igen måtte vende næsen hjemad, vinkede Lotte og Asbjørn: "hej hej" - og så skulle de til stranden, bemærk lige Asbjørns seje badebukser.
Asbjørn og Lotte er på ølejr til på fredag - og jeg tror de nyder det, for der er både snegle og frøer og en masse andet sjov.

Thursday, July 19, 2007

Søgang

I aften lykkedes det at svømme hele turen (2 km) i Søtorup Sø. En super aften med stille vand og skiftevis sol og skyer. Jeg havde lånt en professionel våddragt, og hold da op, det er noget andet end Batman-dresset fra Netto.

I tirsdags var jeg også ude at svømme - i store bølger. Det tror jeg ikke, jeg gør mere.

Wednesday, July 18, 2007

På arbejde

Jeg havde egentlig besluttet, at denne blog slet ikke skulle handle om arbejde, men nogen gange er arbejde mere meningfuldt og sjovere end andre gange, så nu gør en undtagelse. Også fordi jeg havde 'assistent' med, som fotograferede mig, mens jeg arbejdede. Så her er beviset på, at mit arbejde er andet og mere end kaffe og kage.

Billederne er fra Feddet, hvor der i år er kystlivreddere på stranden. Danske Niklas og så en australsk prof, som jeg ikke kan huske hvad hedder. Han stod oppe på tårnet og holdt øje med de badende. Niklas tog sig tid til at fortælle om jobbet som kystlivredder, et meget meningsfuldt job, synes jeg. Foruden at holde øje, sætte plaster på småsår og yde livreddende førstehjælp informerer kystlivredderne også strandgæsterne om badesikkerhed. Læs mere om "Tryg på Stranden" på trygfonden.dk

Tuesday, July 17, 2007

Piger og drenge

I søndags kom så en del af familien på besøg, og der blev taget et pige-foto, dog med en lille Pelle i forgrunden - og et drengefoto. Pigerne er stående fra venstre Wini, Paula, Grendel, Thea, Lotte og Sussie. Siddende er det Lone, Dorthe, Hanne og Cecilie.
På drengebilledet ses Jakob, Otto, Morten og Palle - og så Pelle igen allerforrest.
Dorthe, Brian og lille Vanessa kom lidt senere, og nåede desværre ikke med på billedet.
Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag med mexikansk lasagne, kølige drikke og chokolade.
Nu er de mexicanske piger taget til Berlin sammen med Lotte, og vi har lige modtaget en sms, hvor de skriver at de er kommet godt frem.

Friday, July 13, 2007

Hjemme

Så er familien Guldberg Larsen tilbage i DK. Lotte, Otto og jeg hentede dem alle 4 i lufthavnen i aftes, og hvor var det dejligt at se dem. Tilde syntes morfars skæg var spændende.
Nu er vi ved at varme op til på søndag, hvor Grendel og Paula kommer samt en stor del af Thomsen-klanen - kryds fingre for det gode vejr.

Tuesday, July 10, 2007

Stor kanon

I går brugte vi den sidste fridag på et besøg på Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Det var spændende at se Stevns Klint indefra, hvor soldaterne under den kolde krig holdt øje med, om der var fjender i Østersøen. Og frokosten spiste vi ved en af de store kanoner.To kilometer gange er hugget ud 18 meter nede i den stevnske kridt. De sorte streger er flintlag, mange tusind år gamle. Der var koldt - 10 grader C - og fugtigt og fuld af skimmelsvamp. Du kan læse mere om fortet her http://stevnsfortet.dk/

Lidt sommerstemning fra Stevns. Vi gik et par kilometer ad trampestien på Stevns og kom bl.a. forbi denne rapsmark med valmuer.

- Og nu er det hverdag igen, men på torsdag kl. 16.55 lander familien Guldberg Larsen i København, og vi vil være på pletten og tage imod dem og byde på spegepølse- og ostemadder. Det bliver så spændende... FIRE uger (næsten) uden de små, det er hårdt.

Monday, July 9, 2007

Hverdagen kalder...

I dag er det ganske almindelig mandagsfridag og i morgen starter arbejdet. Her til morgen læste jeg nyt på fam. Guldbergs Larsens blog, og det er noget af det bedste lige nu. Tine har også kommenteret min blog.

I går var endnu en løbedag. 10 km i Bregnemade. Slet ikke så dårligt og dejligt at kunne, selvom løberiet har ligget stille en periode.

I dag kører Otto og jeg til Stevns for at se Stevnsfortet, hvis vi kan få billetter.

Friday, July 6, 2007

Sidste feriedag

Det blev til endnu 5 km i mine nye løbesko her på min sidste ferie-hverdag. Lidt surt, at ferien er slut og surt, at vejret har været så dårligt. I aftes tændte jeg op i brændeovnen, det var tredje gang i sommerferien - det er vist aldrig sket før, at vi har haft ild i brændeovnen i SOMMERFERIEN.

På tirsdag kalder arbejdet og på torsdag kommer Tine, Allan, Asbjørn og Tilde hjem fra Canada. Vi har fulgt deres oplevelser på bloggen, men jeg savner dem og glæder mig vildt til at se dem. Også til at se Lotte, hun er på Roskilde-festival, men vi ved, hun er oven vande, - og hvis jeg er rigtig, rigtig heldig, så ser jeg alle ungerne i lufthavnen på torsdag - kan næsten ikke vente.

Tuesday, July 3, 2007

9 km i de nye sko

Så blev løbeskoene indviet. 9 km - ikke i skarpt trav, men i mit tempo, og det gik faktisk meget godt, selvom det var meget varmt, - men det er jo også sommer. I aften oplevede vi to gange et dådyr passere vejen, kun få meter fra, hvor vi var. Nu er jeg igang...

Monday, July 2, 2007

WMNS AIR EQUALON+

Jeps, jeg har købt nye løbesko med ovennævnte navn. De er isblå med sølvstriber. Så nu er det ikke skoenes skyld, hvis jeg ikke får løbet - jeg må hellere se at komme i gang.