Friday, January 30, 2009

Trælse øv-dage

Nu har jeg været hjemme en uge, og det har været dejligt men også træls, fordi jeg blev ramt lidt hårdt af diverse bivirkninger: Ingen appetit, mavekneb, mundbetændelse, træthed og bare utilpashed. Torsdag var jeg så på Riget til blodprøve og lægesamtale - og her fik jeg at vide, at lige nu er det allerhårdeste tidspunkt i behandlingen, så det er helt naturligt. Rart at vide. Og i dag, fredag, har jeg det også meget bedre. Jeg sov til kl. 10.30 og jeg har spist ostemadder og drukket kærnemælk, så nu er optimismen vendt tilbage.

Og da jeg så opdagede vintergækkerne, som gemte sig under de visne tagetes fra i sommer, så steg humøret lige en grad til. God weekend til alle.

4 comments:

Anonymous said...

Hej Hanne. Det er en hård tid for dig, men det er godt at vide at ubehaget er normalt og det begynder at gå den rigtige vej. Nu går vi snart mod lysere tider. Knus Dorthe

Anonymous said...

Også god weekend til dig.
Knus Birthe

Anonymous said...

Husk at det går fremad selvom du har det dårligt. Og heldigvis er det snart slut. Og glæder mig til at se vintergakkene.

Anonymous said...

Hej Hanne. Dejligt at læse at tingene er helt normale (men træls alligevel),og at du ser de små lyspunkter i hverdagen. Bliv ved med det. Knus Ellen