Menneske

Denne weekend har jeg følt mig som et rigtigt menneske. I aftes fik vi festmad (lammekrone) med rigtig god rødvin til. Lækkert - og dagen igennem spiste jeg både brød og ost og drak en halv liter sødmælk med kakao i. Jeg må jo ikke tabe mig mere.

I dag er jeg også i gang med kakao-sødmælken, og jeg har luntet 3,5 km i skoven. Nu sidder jeg foran brændeovnen og har lige spist min daglige giffel med tandsmør, og så drikker jeg sørme kaffe - det er fremskridt.

Det er så dejligt at have lidt overskud og føle sig bare lidt normal. Jeg må også lige fortælle, at vi fredag eftermiddag og aften besøgte familien i Hvidovre. Det hjælper også på humøret - jeg fik verdens største (og lidt klistrede) krammer af Tilde, og Asbjørn fortalte med strålende øjne om sin anden floorball-træning. Tilde sang i øvrigt "Lille Peter Edderpop" op til flere gange - ret godt klaret som 2-årig.

Nu skal jeg snart pakke min kuffert til næste uge, som jeg skal tilbringe på patienthotellet. 5 dage med kemo, lidt surt, men alligevel til at holde ud, fordi jeg ved, hvad der venter og ved ubehagelighederne går over igen. I uge 8 skal jeg så på den igen, og den 10. marts skal jeg scannes. Svaret herpå får jeg den 16. marts, og så skulle Rigshospitalet gerne løslade mig. De senere kontroller skal foretages på Roskilde Sygehus.