Tuesday, December 16, 2008

Jordskælv og julesang

I morges blev jeg vækket kl. 6.20 ved at min seng rystede temmelig meget. Jeg kunne slet ikke forstå, hvad der skete, tænkte: Hvem f..... ligger under min seng og sparker. Men der var ikke nogen, jeg så selv efter - og så var det overstået. En halv times tid efter fandt jeg så ud af, at der havde været jordskælv. Så nu har jeg også prøvet det og kan prale med det overfor mine børnebørn.

Ellers har dagen stået lidt i træthedens og appetitløshedens tegn. Så har jeg været til endnu en julekoncert med Rigshospitalets Kor, som sang alle de kendte julesange og -salmer. Så indfandt julestemningen sig, det er altså rart selv at være til stede og høre rigtig levende mennesker synge, selvom radioen også er god.

I morgen skal jeg ud at spise sammen med Lotte, Tore og Carlitos fra Honduras. Så skal jeg have appetit og jeg har lovet mig selv en laaaaaang middagslur.

1 comment:

Anonymous said...

Vi håber du havde en hyggelig aften. Jeg var godt nok oppe ca. da jordskælvet var der, om det var det eller af anden grund jeg vågnede, ved jeg ikke.
Knus Birthe