Tuesday, December 23, 2008

Det er jul og jeg er hjemme

Nu er jeg hjemme på Tyttebærvej. Blev færdig med kemokur nr. 3 i dag og mangler kun lidt stråler den 29. og 30. december. Så resterer yderligere 2 gange kemo af 5 dage, men det er først til næste år. Lige nu er det ved at være jul - Otto og Lotte er ude at handle de sidste ting ind, spændende at se hvad de har med hjem. Jeg nyder mit julerene hus og glæder mig til de kommende dage, hvor jeg bare skal være i julestemning.

Til alle jer jeg ikke nåede at sende julehilsen: Glædelig jul og godt nytår og tak for kommentarer her på bloggen, for sms'er, hilsner, breve, mails og tanker - I kan tro, det varmer helt ind i hjertet

3 comments:

Anonymous said...

Kære Hanne. Nu kan du lade hvilen falde på dig og nyde julestemningen og at du har fri fra hospitalet i nogle dage. Håber du har lidt appetit til de kommende dage. - Henne på avisen har vi ikke haft nær så travlt, som vi plejer i december. Det er vist krisen der kradser - eller måske snarere al snakken om krisen... Rigtig glædelig jul til dig og hele din familie. Kærlig hilsen Bisgaard

Jeanette said...

Hej

Håber i får en rigtig hyggelig jul og du får smagt lidt af den gode julemad.
Samsingerne er ankommet og vi har fået den traditionelle risengrød. Undtagen morfar han holder sig til rugbrød:-)

Knus og god jul

Anonymous said...

Kære Hanne

Nyd nu rigtig julen og samværet med din familie. Hvilen er nu faldet over vi andre, og de næste par dage vil vi baré slappe af og lave ingenting, bortset fra at spise for meget.

Kærlig hilsen Ellen