Friday, October 10, 2008

Verdens bedste behandling

Samtalen på Riget blev noget af en overraskelse, både for Otto og jeg. Mit videre forløb i behandlingen er en kombination af både kemo- og strålebehandling, det bliver langvarigt - heldigvis med nogle pauser.

Den 20. oktober skal jeg starte på 5 dage med kemo og så 3 ugers pause. Så hedder det 5 uger med stråler alle hverdage samt kemo de første 4 dage og de sidste 3 dage. Det bliver faneme sejt. Efter 3 ugers pause er der igen 5 dage med kemo, så 3 ugers pause og til slut 5 dage med kemo.

Jeg blev meget overrasket over, at jeg skal så hurtigt igang efter min operation og så den lange periode. Det trak tårer. Behandlingen gives for at være sikre på, at al cancer er væk, og det er jo positivt. Og som den rare, svenske læge sagde: "Du får verdens bedste behandlig. Og vi tror på, at det er det rigtige, ellers ville vi ikke tilbyde dig det".

6 comments:

Anonymous said...

Det var godt nok noget af en mundfuld, men det klarer du også.
KH. Jytte

Jeanette said...

Det lyder voldsomt, men jeg tror også på at du får den bedste behandling. Vi glæder os til du er helt frisk igen, så kommer vi tøffende med DSB(hvis de kører til tiden:-)

Anonymous said...

Hej Hanne

Ja det var da godt nok noget af en kamel at sluge, men du er sej, det har du allerede bevist, så det her klarer du også, så bare klø på.

Knus Ellen

Anonymous said...

Kære Hanne. Det er en ordentlig omgang du skal igennem! Det bliver helt sikkert ikke sjovt, - men du skal jo klare det - og det tror jeg bestemt også du kan...Godt du har din familie, der støtter dig - og så den svenske læge :o) Husk nu at spise noget god chokolade, mens du ligger på sofaen. Kærlig hilsen Bisgaard

lolula said...

Du skal bare tage en dag ad gangen og tænke på at for hver gang bliver du endnu raskere!

Vi skal nok få nogle gode stunder i København, selvom kemo eller stråling er årsagen til du er der.

Unknown said...

På med vanten Hanne, du er stærkere end du tror, bare høre på lolula. Det secund round skal I Sammen også klarer med bravur.

knus til dig og familien

Margarida