Sneglen vidste åbenbart ikke, hvor den ville hen. Men det vidste vi. For vi ville nemlig udforske Køge Ås fra vores cykler.I onsdags kørte vi derfor med toget til Køge, hvor den godt 20 km lange strækning langs eller på åsen starter. Cyklerne var med - læsset med kaffe, brød og vand.
Og det blev en dejlig cykeltur med sol og vindstille. Vi kørte i skov, i bakker, i mudder, på asfalt, i sol og skygge og gjorde flere stop undervejs for at nyde de dejlige omgivelser.
Jeg fik afprøvet min nye cykel, som i dagens anledning var blevet udstyret med en computer. Så i alt blev cykelturen på 47 km, - heldigvis i turisttempo og med pandekager undervejs.

1 comment:
Hej Hanne.
Det lyder som en pragtfuld tur!!
Hils derovre
Kram fra Pernille
Post a Comment