I dag er det 1 år siden jeg blev opereret. Tænk engang, hvor tiden går. Jeg kan huske, da jeg vågnede, at Tine stod der og sagde: "Mor, det er gået godt". Og lidt senere var Otto og Lotte der også - præcis som jeg havde ønsket.
Det forløbne år har været meget anderledes for mig. Måske er jeg også blevet en anden? Jeg har glemt eller fortrængt meget, men noget kan jeg altså huske. Og det er alle de søde mennesker, som har støttet og opmuntret mig, alle de kram jeg har fået, alle de smil jeg har mødt. Og ikke mindst alle de gange, jeg har fået at vide, at jeg ser godt ud:-)))) Hurraaaa.
Nu har jeg (og Otto) næsten en hverdag igen. Det er så dejligt, selvom jeg liiiige skal lære mine grænser at kende.
2 comments:
Hej Hanne. Ja tænk at der er gået 1 år. Jeg er bare så glad for at det er gået så godt, og du ser altså godt ud. Mange knus fra Dorthe
det er skønt og helt utroligt!
Post a Comment