En repræsentant for Haslev Frivilliggruppe, der hjælper flygtninge, har spurgt, om jeg vil hjælpe ved en foto-projekt. Frivilliggruppen udskriver en fotokonkurrence, hvor flygtninge-familierne i byen skal fotografere deres hverdag. Billederne skal senere på året udstilles på biblioteket. Jeg skal give familierne foto-råd og behandle billederne på computer, hvis det er nødvendigt.
Jeg har sagt ja - og jeg glæder mig til at komme i gang. Projektet skal introduceres ved en lille fest den 19. januar, hvor jeg også er inviteret med, så flygtninge-familierne og jeg kan lære hinanden at kende.
Jeg glæder mig og skal nok fortælle mere her på bloggen.