Saturday, April 21, 2007

Vin fra Toscana



Nu har vi modtaget vores 6 flasker hvidvin og 6 flasker rødvin fra vingården Fattoria di Fugnano i Italien. Vi var jo selv nede og prøvesmage, inden vi købte, så vi glæder os til at tage hul på flaskerne. Men først skal vores smagsløg altså være i orden, for siden vi kom hjem i tirsdags har vi begge to snottet og været lidt smattede - og så skal solen skinne og det skal være mindst 25 grader.
Besøget på vingården var en dejlig oplevelse. Vi gik 3 kilometer ad markvejen (en gammel pilgrimsvej) til gården. Solen skinnede, fuglene sang og det var den rene idyl. Foran gården blev vi modtaget af vinbonden, Laura på 33 år og oprindelig fra Sicilien og hendes medhjælper. Alle fik håndtryk og store smil. Laura har overtaget vingården efter sin bedstefar for 10 år siden og hun fortalte kort om produktionen. Der fremstilles både hvid- og rødvin samt grappa og vi smagte det hele. Samtidig blev der serveret en række af Toscanas specialiteter, - pøsle, ost, skinke mm. Damen på rødvinsflasken, Donna Gina, er Lauras bedstemor. På gården var også en lille kirke, som var sat i stand for nylig. Den blev dog ikke brugt så meget, - en enkelt gang om året bad de en lille bøn som tak for vinen på markerne - det blev klaret, inden man gik over til en sjovere fejring af årets høst. Vores ferie sluttede i byen San Gimignano tæt ved vingården, og helt tilfældigt fandt vi et vinmuseum, som var placeret højt over byen med storslået udsigt - og man kunne altså kun få vin der. Ærgerligt!
Ikke mere her om vores ferie, men I er velkomne til at komme forbi og kigge diasshow.

Ligenu er Asbjørn her- han er på legepladsen med morfar. Jeg er hjemme og prøver at indhente hvad der blev forsømt i ugens løb, vasketøj, støvsugning og at printe et herligt billede af Tilde. Det er Lotte der har fotograferet den lille basse, mens hun stadig er tandløs. For hun har nemlig lige fået sin første tand.

1 comment:

Anonymous said...

Vi glæder os til at prøvesmage vinen engang, hvis der er mere tilbage. Jeg vil sige billederne af børnebørnene slår vinflaskerne, især Tildes frække grin.
Knus fra Samsø